Bedemand i Horsens – tryghed og omsorg ved afsked
PALLISBY BEGRAVELSER

Bedemand i Horsens – tryghed og omsorg ved afsked

”Til min kære”

I vores folder ”Til mine kære” kan ønsker for afskeden skrives ned. Folderen er gratis, og det er vores hjælp også. Vi kommer gerne ud til en snak.

Læs mere

Begravelse/bisættelse

Vi kan afholde forskellige former for højtideligheder og tilpasser hver enkelt afsked efter de pårørendes ønske.

Læs mere

Mindeside

Vi anerkender behovet for at mindes hele livet. Minder er vigtige fodspor på vores vej gennem livet, de skaber vores historie og holder døren åben til vores hjerter.

Læs mere

Døgntelefon

Vores telefon er åben døgnet rundt hele året og man er altid velkommen til at ringe til os til en uforpligtende snak!

Ring +45 42 44 79 13

Vi hjælper dig med at skabe tryghed i en svær tid

Hos Pallisby Begravelser er vi bedemænd af hjertet – med base på Allegade 48 midt i Horsens. Vi går jeres veje for at skabe den helt rigtige afsked, og vores telefon er åben døgnet rundt, alle årets dage, så I aldrig står alene, når et dødsfald rammer.

Vi hjælper familier i Horsens og hele oplandet – fra den første samtale over alt det praktiske til selve højtideligheden. Vi skaber trygge rammer omkring sorgen med respekt for både traditioner, ritualer og personlige ønsker.

Pallisby Begravelser er omsorg, omtanke og nærvær.

Læs mere om vores hjælp som bedemand i Horsens – eller kontakt os for en uforpligtende snak.

Din lokale bedemand i Horsens – vi er med dig hele vejen

Vi står til rådighed med hjælp og vejledning døgnet rundt gennem hele forløbet, hvad enten det drejer sig om menneskelige, administrative eller praktiske problemer. Hos os kan du aftale præcis hvordan du ønsker at ceremonien skal foregå.

For os er fairness, omsorg og nærvær det vigtigste. Kontakt os for en uforpligtende snak.

Vi er med fra start til slut

Vi hjælper jer med vejledning og starter altid med en samtale

Vi sørger for kisteilægning og evt. påklædning af afdøde

Vi assisterer med afvikling af højtidelighed efter afdøde og efterladtes ønsker, uanset om dette skal foregå i folkekirken eller andet steds.

Efter afskeden er vi her stadig! Vores hjælp slutter ikke ved gravstedet. Vi er der altid!

Vores kunder siger:

De er nærværende og søde , jeg har ikke ord for det. Nogle fantastiske skønne blomster var der på min mors kiste og kirken var så smuk pyntet. Jeg siger tusind tak for servicen.

Fra første opkald blev jeg mødt af en rolig tilgang til en stor ballon, der var fyldt med alle mine tanker og bekymringer. De var kærlige og omsorgsfulde og kan hjælpe med alle de ting man kunne forestille sig. Det har været en uundværlig samarbejdspartner igennem processen.

Vil med denne skrivelse sige 1000 tak for den flotte behandling af mig og min mands bisættelse ❤️❤️
Tak til Henriette og hende personale for at tage hånd om mig også.
Alt hvad jeg ønskede mig i forhold til bisættelsen kunne lade sig gøre ( i forhold til blomster, tilladelse med pølsevogn mm)
Kan kun varmt anbefale dem, de har varme og følserne med,man er ikke bare en “ kunde “
Kærlig hilsen Yvonne

Mine bedste anbefalinger. Samarbejdet med Henriette var professionel og nærværende. Hendes omsorgsfulde og kompetente måde at arbejde på, gav os ro og gjorde det hele overskueligt. Intet var forkert at spørge om, og vores mor blev sendt afsted i den smukkeste guldkiste med røde roser. Af hjertet tak

Jeg kan på det varmeste anbefale dem. Har desværre lige haft brug for en bedemand og valget faldt på dem. Det har vi ikke fortrudt. Virkelig profesionelle samtidig med at de er meget omsorgsfulde.

Henriette er en empatisk og varm kvinde, hun så og hørte os pårørende i den svære samtale hvor det praktiske skal besluttes, samt kom med forslag på de rigtige tidspunkter. Hun dannede sig et indtryk af min afdøde far samt os som familie og brugte dette til at gøre den smukke kistepynt personlig.
For Henriette betød det meget at både før og under bisættelsen skulle det være det helt rigtige ud fra vores ønsker, alt var stort set muligt.
Hun stod og tog imod i kapellet, trøstede og gav støtte til os nærmeste og ligeledes til det sidste farvel udenfor.
Af hjertet tak, på familiens vegne vil jeg give de varmeste anbefalinger.

Vi har designet en bæredygtig urne

Vi har designet en 100% CO2-neutral urne, som er den mest bæredygtige urne på markedet. Urnen er fremstillet og produceret af Bruunshaab Gamle Papfabrik i Viborg. Søhøj Urnen er produceret i genbrugspap og lukkes sammen med træ, så intet metal eller lignende ender i jorden. Den fås både med og uden livets træ på. Urnen er godkendt til både bisættelse og askespredning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en bedemand i Horsens?

Prisen afhænger af jeres ønsker til kiste, urne, ceremoni og transport. I får altid et fast, skriftligt tilbud, inden noget sættes i gang – helt uforpligtende. Ring 70 86 87 55, så gennemgår vi mulighederne og økonomien sammen, herunder begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark.

Hvad gør jeg, hvis dødsfaldet sker om natten?

Ring til os på 70 86 87 55 – telefonen er åben døgnet rundt, alle årets dage. Sker dødsfaldet i hjemmet, kontaktes først læge eller lægevagt, som udsteder dødsattesten. Derefter aftaler vi alt det videre. Intet haster: De fleste beslutninger kan roligt vente til dagen efter.

Hvor hurtigt kan I hjælpe?

Vi tager telefonen med det samme og kan som regel mødes med jer samme dag – hjemme hos jer, på vores kontor på Allegade 48 i Horsens eller telefonisk. Udlevering og transport af afdøde aftales typisk inden for få timer.

Hvilket område dækker I?

Vi hjælper familier i Horsens og hele oplandet – blandt andet Gedved, Søvind, Løsning, Ølsted, Hedensted, Juelsminde, Barrit, Brædstrup og Nørre Snede. Læs mere om vores bedemand i Horsens – vi kommer gerne hjem til jer, uanset hvor i området I bor.

Hvad er forskellen på begravelse og bisættelse?

Ved en begravelse sænkes kisten i jorden på kirkegården efter højtideligheden. Ved en bisættelse køres kisten til krematoriet, og urnen nedsættes senere – eller asken spredes over åbent hav. Vi hjælper jer med at vælge den løsning, der passer til afdødes og familiens ønsker.