
Personale
Henriette Plougmann Thomsen
Det er vigtigt for mig at møde jer med nærvær og respekt, at lytte til jeres ønsker og hjælpe med at skabe en værdig og personlig afsked for den, I har mistet.
Ceremonien kan skræddersys fuldstændigt efter jeres forventninger — og tilpasses et budget, der passer jer.
Min faglige baggrund er bred og omfatter både service, administration og håndværksmæssige uddannelser. Livet har også givet mig personlig erfaring med død, sorg og kronisk sygdom. Jeg har mistet en søn, og det har dybt påvirket min forståelse af sorg, krise og det at finde vej videre.
Jeg ser døden som en naturlig del af livet og møder den med respekt for, at dens indtræden kan vække både frygt og lindring, afhængigt af omstændighederne.
